Små Komponisters Værksted i 4. klasse på Rønnebæk Skole

 

Udvikling af børns innovative kompetencer med musikken som redskab – et møde mellem den kunstneriske og den pædagogiske verden

 

Kan børn komponere musik, når de ikke behersker traditionelt musikalsk håndværk? Kan børns innovative og kreative kompetencer udvikles med musikken som redskab? I projektet Små Komponisters Værksted svarer vi ja til disse spørgsmål


Vision

  • at børn udvikler deres innovative og kreative kompetencer gennem det at skabe musik

Formål

  • at videreudvikle metoder til at arbejde med musik og innovation – også i en tværfaglig sammenhæng med dansk og matematik
  • at bygge bro mellem det professionelle musikliv (komponist, musikere) og den pædagogiske verden (folkeskolen, University College Syd)
  • at elever, der ikke behersker traditionelt musikalsk håndværk skaber musik
  • at eleverne selv overdrager/videre formidler deres kompositioner til professionelle musikere
  • at kompositionerne opføres til en koncert dels af eleverne selv og dels af de professionelle musikere
     

    Små Komponisters Værksted planlægges efter følgende punkter

     
  • Der sættes fokus på at udvikle børns innovative kompetencer bl.a. ved, at alle opgaver og øvelser i hele forløbet træner børnene i at være nyskabende
  • Der arbejdes i små grupper med teambaseret kreativitet
  • Eleverne skal via opgaver og øvelser med musik, hvor de selv er nyskabende opleve og erfare sig frem til en række centrale kundskaber om musikkens muligheder og værktøjer
  • Det tilstræbes, at eleverne i stor udstrækning bruger deres egen krop og stemme i arbejdet med musikken
  • Der arbejdes med det narrative element, der virker fantasifremmende og kan  befordre det at musikken/lyden bliver tillagt mening og betydning
  • Den efterfølgende  bearbejdning, refleksion og samtale med børnene efter de forskellige øvelser og opgaver skal vægtes for at udvikle og fastholde en bevidsthed om det at udtrykke sig med musikken som redskab
  • Projektet skal i alle led og processer være præget af en åbenhed i samarbejdet og af en eksperimenterende holdning.


Omfang

  • Uge 8 – 2008, 5 hele skoledage med komponisten, musikerne(to dage), projektlederen og lærerne
  • Eleverne forberedes til ugen i uge 2-6 af de tre involverede lærere
  • Ugen slutter d. 22 februar 2008 med en koncert med elevernes egne kompositioner, der opføres af eleverne selv og derefter af de professionelle musikere


Finansiering

  • Små Komponisters Værksted på Rønnebæk Skole er finansieret af Innovationshuset i Næstved med støtte fra Den Europæiske Socialfond.